mandag den 15. september 2014

Svampejagt


Jeg har for nylig været to uger i Sverige, hvor jeg hver dag samlede flere kilo Karl Johan svampe. Det var højsæson og åbenbart et svampeår ud over de sædvanlige for jeg har aldrig set så mange før. Vi har derfor både stegt og tørret svampene, så vi har et lager til hele vinteren. De stegte svampe har jeg frosset ned og de tørrede svampe opbevarer jeg tørt i tætsluttende patentglas. De tørrede svampe vil jeg bl.a. bruge i risotto på en kold efterårsdag.

Vi fandt også en del kantareller, men deres højsæson er netop nu, så tag kurven under armen, og find aftensmaden i skovbunden.

Karl Johan svampe.

Dagens svampehøst.

Rensede Karl Johan svampe, der er klar til at blive skåret i skiver og tørret i ovnen. Svampene skal skæres meget tyndt og tørres ved varmluft ved 50 grader i cirka seks timer.

Karl Johan svampe, der er klar til at blive stegt og efterfølgende spises sammen med lun leverpostej til frokost.

Kantareller.

fredag den 12. september 2014

Æblesæson



De danske æbler er nu klar til, at blive brugt til alverdens lækre sager eller bare til at blive spist og nydt lige som de er. 

Jeg har derfor kigget mit blogarkiv igennem og fundet et par opskrifter, som jeg med garanti skal lave igen i år. Blandt andet denne hollandske æbletærte, som altid er et sikkert hit. Du kan finde opskriften HER.


Denne æbletærte er super nem at lave og så smager den skønt med lidt creme fraiche til. Find opskriften HER.



I løbet af efteråret bliver min juicemaskine flittigt brugt til at lave æblejuice. Oftest får jeg flere poser ad gangen fyldt med æbler fra mine forældres have og jeg juicer derfor lidt ekstra til fryseren. Læs mere HER.


Her er endnu et bud på en lækker æblekage til en regnfuld efterårsdag. Opskriften finder du HER


Æblemos er genialt om morgenen på toppen af yoghurt eller havregryn. Det skal jeg helt sikkert lave igen i år. Læs mere HER.


Jeg har netop fået en pose æbler fra mine svigerforældres have, så nu skal æblesæsonen for alvor skydes igang herhjemme. 

// God fornøjelse.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...